Vi gentager successen fra sidste år. Derfor er der igen catch’n’release fiskekonkurrence på Tange Sø. Sidste år var der mange fangster over 1 meter, og vores præmier er også store. Kom og vær med. Det er GRATIS at deltage. Ingen tilmelding – bare mød op.
KONKURRENCEVILKÅRENE OG BESKRIVELSE
Tidspunkt
Lørdag den 28. maj 2016. Der fiskes fra kl. 04.00 til kl. 15.00. Der er overnatningsmuligheder (shelter og teltplads) ved Ans Marina, hvis du kommer aftenen i forvejen.
Sted
Deltagerbevis (obligatorisk) hentes ved Ans Marina (ad Søgade mod Bjerringbro og til venstre inden broen over søen). De udleveres fra kl. 03.30. Derefter kan man fiske fra bredden efter valg. Man kan sætte båd i ved Ans Marina og ved Tangeværket fra kl. 04.00.
Pris
Det koster ikke noget at deltage i konkurrencen – GRATIS, men man SKAL have et afhentet deltagerbevis for at deltage i konkurrencen. Det koster ikke noget at sætte båd i vandet.
Fisk og konkurrence:
Fiskeformen er catch’n’release. Man tager et billede af sin fisk med deltagerbeviset og målebånd. Dette billede indgår i konkurrencen. Det fremgår også af deltagerbeviset. Vi fisker efter gedder, men der kan fanges mange andre arter i søen:
- Aborrer
- Laks
- Ørred
- Skalle
- Suder
- Brasen
- Ål
- Helt
Der tillades maksimalt 2 stænger pr. deltager
Præmier:
Der flotte præmier til de tre største gedder:
1. præmie: 10.000 i kontanter
2. præmie: 5.000 i kontanter
3. præmie: 2.000 i kontanter
Der er attraktive grej-gaver på de andre arter.