Brev til miljøministeren
Dato: 01.02.2015
Miljøminister Kirsten Brosbøl.
Miljøministeriet
Børsgade 4
1215 København K
Høringssvar til Gudenåsystemet
Foreningen til Bevarelse af Tange Sø vil bl.a. under hensyntagen til samfundsøkonomien stadig prioritere status quo for Tange Sø højt.
Med status quo mener vi, at Tange Sø bevares med følgende krav:
1) nuværende vandspejlhøjde ændres ikke – bl. a. grundet maritime interesser samt
2) gennemløb af Gudenåens totale vandvolumen i hele søens længde.
Kan de ovennævnte kvaliteter bibeholdes, synes også vi, at en forbedret faunapassage ved Tangeværket er i orden. Det kan gøres på andre måder end ved at tømme søen eller ved etablering af et naturødelæggende omløb.
Nogle fløje taler om naturgenopretning: ”En gravet kanal, der fører Gudenåen gennem naturbeskyttede arealer”. Det kan umuligt betegnes som naturgenopretning.
Lad os være realistiske: Det er utopi at tro, at vi kan eller skal slette de spor, mennesker har sat i Dansk Natur med det konstante argument, at de altid er både uønskede og har negative konsekvenser. Oprindelig natur findes ingen steder i Danmark og kun ganske få steder på vor klode.
Den natur, vi omgiver os med, er et valg.
Derfor har vi valgt vort slogan:
Bevar dansk natur. Bevar Tange Sø.
P.b.v.
Verner Gorridsen,fmd.